Om Sværm af måner

Sværm af måner er bind II i Sjælealkymi-serien.

Sværm af måner er andet bind i Sjælealkymi-serien.

Her er bagsideteksten:

Ud af det blå genopstår Veronica. Alyssa og Stella arbejder på at få uddrevet dæmonen, som er ved at få kontrol over Veronica.

Jared er arresteret under falske anklager, og Stella vil gøre alt for at få ham ud. Undervejs sætter Stella alt på spidsen for at finde et mystisk apparat, der har tilhørt alkymisten Tycho Brahe. Nøglen til at få Jared ud af fangenskab.

En ny dreng, Chester, begynder på skolen, og Stella opdager, han er en vigtig brik i puslespillet. Men varme følelser opstår … 

En gammel ven opsøger Stella og fortæller hende, hvordan hun inden for kort tid kan befri Jared. Men ukendte farer lurer. Pludselig bliver Stellas håndtering af situationen et valg mellem kaos og fred. Alt står på spil mellem broderskaberne Memento Mori og Ouroborus. Hun opsøger vilde situationer uden at vide, at denne gang vil hendes valg få dødelige konsekvenser.

Spørgsmålet er: Bliver prisen for Jareds frihed for høj?

Sværm af måner er andet bind i trilogien Sjælealkymi.

Uddrag af bogen

“Mit hjerte sprang et slag over, da jeg tændte for lyset inde på mit værelse. Min hovedpude var gennemboret af en langskaftet dolk. Dun og fjer lå som nyfalden sne på gulvet. En let brise fra det halvåbne vindue fik dem til at hvirvle rundt i en malstrøm.

Dolken havde et stort skaft og så ny ud. Forsigtigt trak jeg dolken ud af puden, der var spiddet fast i hovedgærdet. Jeg fik øje på noget. Et gulnet stykke papir var også gennemboret af knivbladet. Percy, eller en anden, havde efterladt en besked. Papiret rystede i min hånd. Mit blik løb hen over de sorte blokbogstaver, der var griflet ned med stort tryk.

MEMENTO MORI.

HUSK, AT DU SKAL DØ.”