4 og 5 stjerner til Sværm af måner

Sværm

Yipee! Sværm af måner er blevet modtaget rigtig godt af bogbloggere, som har anmeldt ungdomsbogen. Jeg deler her et par uddrag af deres anmeldelser:

Anmelder og bogblogger Cats, books and coffee på Instagram:

“Sværm af månerer en rigtig flot opfølger der bærer præg af, at Katrine er ved at føle sig mere hjemme i forfatterrollen. I dette bind bliver det mere fremtrædende, at Katrine besidder stor interesse og viden om historiske facts og artefakter, og jeg elsker den måde hun inddrager dette i bogens handling. ISværm af månerer det bl.a. astronomi og alkymi, der på fascinerende vis flettes ind i universet.”

Kilde: Bogbloggers anmeldelse af Sværm af måner

Anmelder Stine Jensen på Goodreads og Stineinbookland på Instagram:

“Denne del fandt jeg spændende, og det er virkelig her, at Williams har fat i noget. Selvom dette hemmelig samfund er lidt kompliceret, så er det interessant og er med til at holde et godt drive og flow i historien, hvor læseren gerne vil vide mere.
Blandt andet på grund af dette synes jeg, at Williams virkelig har oppet sig i forhold til bind et. Plottet virker meget mere gennemarbejdet, og sproget knap så kunstigt, som jeg synes, at bog et led af. I “Sværm af måner” udvikler universet sig, og også Stella, som jeg begyndte at holde mere af. Endnu en grund til at jeg var mere vild med bog nummer to er, at jeg ikke føler kærlighedshistorien mellem Stella og Jared. Selvom den er et af de bærende elementer i serien, så synes jeg, at den virker lidt påtaget, og i “Sværm af måner” har den været mere i baggrund, hvilket jeg synes var en klog beslutning, så hun kunne fokusere mere på universet. Dog kan jeg alligevel ikke lade være med at heppe på Stella og hendes anstrengelser for at befri Jared. 💕”

Kilde: Goodreads anmeldelse af Sværm af måner