Berettermodellen

images

Du har sikkert hørt om berettermodellen i skolen eller på skrivekurser. Eller det er måske dit første møde. Det er et egnet værktøj til at opbygge en historie – fordi modellen handler om hvordan du fortæller din historie. Den består af syv elementer som jeg lister op forneden:

1. Anslaget

Hvordan begynder du din bog? Dine læsere skal bide på krogen med det samme. Det må godt være in medias res (det er latin og betyder ”midt ind i begivenhederne”. Du kan godt droppe den helt store indledning og vælge at begynde midt i handlingen.

Fx: ”Hendes hjerte bankede vildt. Tårerne gjorde hendes kinder drivvåde, men det var intet i forhold til vinden der piskede håret fra side til side. Havets bølger slikkede sig om hendes nøgne ben.” Indledningen kan være en prolog, der kun fylder 1 side, og så resten af historien bliver fortalt som et flashback indtil hun står ved havet. Så er der allerede skabt spænding og din historie bliver serveret som en lækker forret til læseren. Mums. Gnaskelyde.

Situationen sætter handlingen i gang og har det ærinde at sætte en krog i din læsers opmærksomhed. Forslaget sætter en række spørgsmål i gang hos læseren. Hvem er denne kvinde? Hvor står hun henne? Er hun i fare? Læseren bliver nødt til at læse videre for der er serveret.

2. Præsentation

Herefter begynder du naturligvis at udrulle din historie og give dine karakterer en rolle som de tager på sig i det store spil. Imens du præsenterer dine karakterer for lidt og hvert, sker dette i forskellige settings og miljøer. Det er vigtigt at du slår tonen an og får læseren til at leve sig ind i det givne univers eller bogens gengivelse af virkeligheden. Din læser må ikke være i tvivl om handlingen eller være usikker på hvordan tingene ser ud, for så kan der være noget galt med selve din præsentation af stoffet. Det er nemlig igennem præsentationen at læseren kan leve sig ind i bogens miljø. Så spring ikke over hvor gærdet er lavest. Omvendt må du heller ikke dvæle for meget ved detaljerne om hver enkelt genstand, fordi du kan risikere at sende din læseren til nedtælling. Hvis læseren ikke føler sig taget godt på vej og kan indleve sig i universet, er der en høj risiko for at de dropper læsningen af bogen.

Hvis jeg vender tilbage til kvinden fra forrige eksempel, så kan jeg vælge at beskrive hende gennem hendes handlinger og bipersoner. Læseren kan blive introduceret til hendes børn, arbejdsplads og kæreste. I præsentationen kan du også vælge at indskrive rekvisitter som du kan bruge senere i handlingen, fx et af børnene spørger sin mor, hvorfor der hænger et gevær derhjemme hos dem. Geværet kommer så tilbage i slutningen af bogen, hvor hun affyrer nogle patroner med en indbrudstyv (som måske viser sig at være en person som hun kender?).

3. Uddybning

I næste akt er det nu, hvor præsentationen af karaktererne bliver uddybet, og du som fortæller virkelig kan give den gas med fortællingen. Ej at forglemme at det er hver hvor baggrund for en konflikt bliver dannet. Så går du i gang med at udrulle konflikten, og det er en god ide at så at sige smide hovedpersonen for løverne. Der er opstået en konflikt, og det kan gøre ondt på hovedpersonen, men også bipersonerne, det er her hvor læseren kan mærke historien og kommer tæt på karaktererne. Det er her, hvor der bliver skabt sympati/empati for karakterne. På samme tid bliver der skabt relationer mellem hovedpersonen og bipersonerne. Det kan være, at kvinden i eksemplet mister sit job og bliver sat på gaden på grund af et eskalerende misbrug af alkohol. Hendes børn bliver taget fra hende, og hun må kæmpe sig op igen, for at vinde det hele tilbage. Eller giver hun op på side 1? (prolog). Omdrejningspunktet bliver ikke om at få erobret hele hendes liv tilbage, men snarere handler det om ikke at give op.

4. Point of no return

Her er der ingen vej tilbage, det er historiens absolutte vendepunkt. Og man kan ikke vende tilbage. Hovedpersonen har gennemlevet nogle ting og har sagt og gjort noget, som hun eller han ikke kan lave om på. Der er kun én vej og det er igennem det. Hovedpersonen erkender at hun eller han enten er en helt eller en antihelt. Det kan også være, at der er mere end én person som bliver tvunget til at handle.

Tilbage til eksemplet kan det være at kvinden vågner op en morgen efter endnu en druktur, ser sig selv i spejlet, og erkender at det er på tide at vågne op og gøre noget ved det. Hun må acceptere at hun bliver nødt til at gøre noget for at ændre sin skæbne. Hun bliver indlagt på et afvænningshjem.

5. Konfliktoptrapning

Det er her i handlingen, at konflikten får ben at løbe på og den udvikler sig mellem karakterne og eskalerer gennem dramatik og store armbevægelser. Hovedpersonen skifter karakter, og nye sider må tages i brug, for konflikten optrappes med høj hastighed. Der skal handles her og nu-agtigt. På samme tid har læseren også en mavefornemmelse der siger, at dette kan da ikke ende godt. Og du må gerne strø nogle blindpunkter ud for din læseren, så han eller hun kommer i tvivl om det hele ender på den ene eller anden måde. Det skal helst være neglebidende spændende for din læseren på dette punkt.

Det kan være, at kvinden i eksemplet er blevet offer for psykisk vold og fortæller alt dette til en fortrolig ven på afvænningshjemmet, samt at hun faktisk ikke har mestret at sige fra over for sin kæreste før hun står på gaden. Det kan være, at det er ham der tvinger hende til at tage springet, at han har taget geværet ned fra væggen i hendes hjem. Det kan være hendes nye ven fra afvænningshjemmet er på vej for at redde hende.

6. Konfliktløsning

På dette tidspunkt i historien bliver alle ender samlet, og læseren finder ud af hvordan det hele hænger sammen. Her får læseren payoff for alt læsningen. Der er dømt klimaks!

Kvindens kæreste bliver arresteret for drabsforsøg, hun kommer hjem til sine børn igen (takket være kommunens hjælp), og får oven i købet en ny kæreste (vennen fra afvænningshjemmet).

7. Udtoning

Det er her, hvor historien ender, og det kan både ende godt og skidt. Men det kan også ende med et twist, hvor læseren sidder tilbage og tænker, hov, jamen, hvad var nu det. Måske kan hovedpersonen kun nå at nyde sin sejr i kort tid, fordi noget andet dukker op og er en ny trussel. Eller de levede lykkeligt til deres dages ende.

Og det gjorde kvinden og hendes børn og den nye kæreste.