En bog = ?et plantet træ ?

For hver bog jeg sælger i april måned 2019 planter jeg et træ ? via Growing Trees Network Foundation (www.growingtrees.dk)

Du kan købe Monsun af stjerner for kun 199 kr. inklusive porto – for hver bog, jeg sælger i april måned, planter jeg et træ ?

Jeg kan også personligt signere bogen og skrive en hilsen til fx en konfirmand 🙂

Send mail til kontakt@katrinewilliams.dk og skriv ‘Growing Trees Network’ i feltet 🙂

Hvorfor 1986?

 

 

Handlingen i Monsun af stjerner finder sted i 1986 på grund af et astronomisk fænomen, nærmere betegnet Halleys komet.

Mange læsere undrer sig nemlig over hvorfor handlingen foregår i 1986. Uden at afsløre for meget vil jeg fremhæve, at Halleys komet var tættest på jorden i det år. Partiklerne fra kometen hænger sammen med sjælealkymi – et emne der får mere betydning i to’eren ?❤️

Paranormal romance: vampyr-kærester og eskapisme

Jeg har været gæsteblogger på dagensbog.dk og her er hvad mit indlæg handlede om:

Den litterære genre paranormal romance, som er en hybrid mellem fantasy, science fiction, gys og kærlighedsroman henvender sig ikke kun til unge piger, men faktisk også til kvinder i alle aldre. Jeg mener, at de fleste kvinder kan genkende at være ung og tumle med teenageproblematikker. Genrens temaer er også relativt nemme at identificere sig med: teenageangst, forældrekonflikter, sociale relationer, den første store kærlighed og en spirende seksualitet.

Genren paranormal romance var meget oppe i tiden i kølvandet på Stephenie Meyers Twilight  i 2005, hvoraf den danske version Tusmørke udkom i 2009. Jeg hoppede selv med på bølgen og læste den ene roman efter den anden i Twiligt-sagaen. Jeg skrev sågar speciale om Twilight, om hvorfor historien fascinerede kvinder i trediverne og blev interviewet af Radio 24/7 i anledningen af premieren på en af filmene.

Vampyr-kæreste

En af mine delkonklusioner i specialet var, at kvinderne brugte bøgerne til at flygte fra en stresset hverdag, fordi de fandt en masse positive ting i værkerne, som de selv savnede fra deres eget liv, eksempelvis var vampyren Edward Cullen en udmærket erstatning i et singleliv, og nogle af hans positive attributter kunne måske ligefrem blive projiceret hen på nogle af kvindernes kærester.

Selve omdrejningspunktet i paranormal romance er som regel en ganske almindelig pige (hvilket kvinderne kunne identificere sig med), der møder en dreng med overnaturlige evner. Det sker i den virkelighed, som vi kender, og oftest foregår handlingen på en amerikansk folkeskole, men det kan også finde sted i en fantasy-verden. Alle slags afskygninger af overnaturlige væsner kan fylde persongalleriet ud, det være vampyrer, spøgelser, engle, dæmoner, feer, varulve, formskiftere og selveste døden i Meg Cabots Abandon-triologien.

Eskapisme

Min egen bog Monsun af stjerner blev også inspireret af Twilight-forfatterindens historie om, hvordan hun fik ideen til Twilight. Nemlig at hun en nat vågnede op og drømte om en ganske almindelig pige, der var forelsket i en vampyr, som ikke måtte gengælde de samme følelser. Jeg tænkte, nej, hvor fedt, det vil jeg da også prøve. Så da jeg gik på barsel med min yngste søn begyndte jeg at skrive og flette plots sammen. Det blev en metode til at klare hverdagen på, når der var lidt for mange sure pligter, så trykkede jeg på en fantasiknap og bryggede historien, imens jeg puttede børn eller skiftede bleer.  Det blev startskuddet til min skrivevej, hvor jeg dog ikke blev inspireret af en drøm, men snarere en oplevelse jeg havde som dykker i Venezuela, hvor jeg fandt en perle (en rekvisit i Monsun af stjerner). I mine unge dage rejste jeg en del rundt i Australien, hvilket har givet inspiration til miljøet, hvor handlingen finder sted.

Som nævnt var Twilight banebrydende inden for paranormal romance, og siden hen er mange bøger blevet til og har sprængt rammerne for, hvordan genren bliver defineret. Monsun af stjerner er også en afart af paranormal romance, eftersom den indeholder historiske flashbacks og har karakterer, der besidder overnaturlige evner.  Det er i hvert fald en genre, hvor det er muligt at sprænge rammerne.

Blandede bolcher

Egentligt består paranormal romance også af nogle sub-genrer, som jeg kort vil opremse her:

Formskifter-romance: Karakterne er ofte væsner, der kan skifte form til mennesker og tilbage til det overnaturlige væsen. True Blood-serien af Charlaine Harris er et godt eksempel herpå, der er alt fra formskiftere fra hunde, dådyr til varulve.

Magisk romance: Handlingen foregår i virkeligheden, dog vil karakterne typisk besidde overnaturlige evner og have mulighed for at rejse til andre dimensioner, tider og riger. Eksempelvis kan det være karakterer med clairvoyante evner, der kan kommunikere med spøgelser, her er for eksempel tale om Alyson Noëls De Udødelige-serien.

Urban fantasy: De overnaturlige væsner bor ofte i storbyer og omgås blandt almindelige mennesker uden at fremvise sin overnaturlighed. Cassandra Clares serie Dødens instrumenter er et godt eksempel herpå.

Romantisk fantasy: Her er der tale om traditionel fantasy, hvor kulissen er et historisk miljø, som man godt kender til. Det overordnede tema er forelskelse og kærlighed. Cassandra Clares Djævelske Mekanismer-serien er en fantasy, der for det meste har afsæt i London.

Uanset hvilken type af paranormal romance der appellerer til én, så er der tale om at blive lullet ind i et miljø, hvor de mest magiske ting og hændelser kan ske. På samme tid får læseren også en på opleveren, når hun rejser gennem dimensioner og tider i godt selskab med en almindelig pige, hendes kæreste og venner med overnaturlige evner. En paranormal læseoplevelse vil jeg til enhver tid kalde underholdning, hvor der er noget til både hjertet og fantasien.

Katrine Williams debutterer med Monsun af stjerner i februar 2018.

Monsun af stjerners bagsidetekst:

Året er 1986. Den 16 årige Stella er lige flyttet til Australien efter en tragisk ulykke, hvor hun mister sin bedste veninde. På hendes college får hun nye veninder Alyssa og Nena og møder den charmerende Castor og den mystiske Jared. Hun modtager en gave fra en mystisk dreng – en perle – der forbinder hende til en fortid fyldt med bedrageri og mord. Grænsen mellem virkelighed og hallucinationer hviskes ud. Situationen spidser til, og hun er nødt til at træffe et skæbnesvangert valg mellem det gode og det onde. Det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver indhentet af fortiden. Monsun af stjerner er 1. bind i serien Sjælealkymi, hvor kærlighed, venskab og skæbnesvangre valg strækker sig hen over tid.