Den skide skriveblokering kan skride…

Skriveblokering eller skriveblokade – kært barn har mange navne. Nogen forfattere påstår, at skriveblokering, hvilket jeg har valgt at holde mig til, er en blokering i ens hjerne. Imens andre peger på, at der overhovedet ikke er tale om noget som helst samt at begrebet ikke findes! Et myteomspundet begreb i alle fald.

Kort beskrevet handler det om at man ikke får noget ned på papir, forfatteren ser sig selv som ikke værende i stand til at skrive  på trods af et ønske om det modsatte. Og det sker både for nybegyndere og for de garvede skribenter, heriblandt Ernest Hemingway og J.K. Rowling. Her er en række tips til at forebygge eller kæmpe mod den berygtede blokering i skrivehåndværket.

For det første er det elementært, at du bare skriver et eller andet hver dag, det være i din dagbog, en seddel om hvad du skal handle ind, en sød besked til dine børn eller kæreste. Send en masse sms’er. Og e-mails.

images

Begynd dér, hvor du kan mærke, at lysten driver værket. Midt i sætningen, eller i midten i handlingen. Begynd med det sjove, det lette, det magiske. Skriv gerne lidt vrøvleord ind imellem og grin lidt over det, det letter på stemningen og fjerner det seriøse i det pligtopfyldende skrivearbejde.

Hvis det hele går i hårdknude, skal du ud i den friske luft. Tag hunden, barnet, vennen med. Eller giv dig selv blot et kvarters gågang rundt i kvarteret. Hvis du oplever, at du opsnapper små bidder af sætninger eller ord der drypper frem, så sørg for at få dem noteret ned i en notesbog eller i din mobil. Eller optag dem med diktafon på din mobil.

Skriv om noget som du ved rigtig meget om, det er en god metode til at få åbnet op for din skriveimpulser. Det kan også være en ting i det rum, hvor du sidder, for eksempel din kaffekop, skriv om bryggeprocessen, hvad du gjorde for at brygge kaffe, beskriv det som om det er en opskrift eller brugsanvisning.

Grib dagens gratisavis/lokalavis og skriv af en af artiklerne. Det er i øvrigt en rigtig god opvarmningsøvelse.

Send din indre kritiker på ferie. Giv kritikeren et navn, sig til hende/ham at de må være megatrætte og trænger til en varm kop te og et slumretæppe. Forestil dig, at han/hun sætter sig godt tilpas i en armstol med et tæppe omkring sig. Servér småkager. Og skru godt op for varmen, så hun/han tager sig en velfortjent lur.

Hold dig skrivevarm helst hver dag. Skriv løs. Bare skriv. Skriv nu.

Guide til at skabe bedre dialog

Her er en miniguide som du kan bruge til at skrive en bedre dialog

Tænk over hvordan din karakter taler og bruger sit kropssprog. Sproget skal også afspejle personens baggrund, uddannelse, kultur, gestik mv. Dine karakterer må ikke tale på den samme måde, skab variation gennem dialogen.

Skær alt unødvendigt ud af dialogen, såsom ”øh”, ”åh”, ”hmmm”. Dialogen skal helst flyde, og læseren skal helst ikke bremse op og føle, at dialogen bliver irriterende med for mange fyldord, som vi kender fra hverdagskommunikation (ansigt-til-ansigt eller over telefon).

Det samme gør sig gældende med at personerne svarer med ”ja”, ”nej”, ”måske”, ”ved ikke”, ”okay”, ”helt fint” – brug disse udsagn med omhu og sørg for at variere dit sprog i dialogen.

Drys beskrivelser om stedet, hvor dialogen folder sig ud, fx karakteren går hen til et træ og læner sig op ad det. Men hold tilbage med de overflødige beskrivelser – hold det helst kort og enkelt.

Det skaber også spænding og overraskelse, at dialogen bliver afkortet, det gør vi jo også i virkeligheden. Plus så kan du også vælge at en karakterne overser at svare på et spørgsmål eller skifter emne, dette kender vi også til fra virkeligheden.

Du kan også lade dem tænke og gruble lidt ind imellem dialogen. Og undlad at skrive ”sagde hun”, ”sagde han”, ”sagde [indsæt din hovedpersons navn]”. Måske kan din læser allerede gætte sig frem til hvem der egentligt har ordet. Så overvej om de mange inquitter (”sagde hun”) kan undlades.

Prøv at sætte dig selv i hovedpersonens sko, har hun eller han en skjult dagsorden, som de prøver at få trumfet igennem så at sige mellem linjerne. Bærer dialogen handlingen frem? Hvordan vil hovedpersonen bedst få sit budskab frem, jævnfør hans/hendes personlighed og væremåde?

Informationdumping i dialogen er en no-go. Hold din viden og bedrevidenhed væk fra dialogen.

Læs dialogen højt for dig selv. Virker den realistisk? Kan du stramme den op nogle steder og skær ind til benet? Omvendt, spørg dig selv om den er for indforstående?

Og endeligt:

”Kill your darlings!”

– Alfred Hitchcock

 

 

Brug cliffhangers i din tekst

D

Cliffhanger

Kender du dét, hvor du bliver sent oppe på en hverdagsaften, hvor du bare lige skal læse et par sider til, og så når ind i bogens næste kapitel, og inden du ser på uret, er tiden fløjet af sted, og du har læst adskillige kapitler.

Nogle bøger har en indre drivkræft – typisk skyldes dette, at forfatteren anvender det litterære (og filmske) greb ”cliffhanger”. Læseren tænker, jeg må simpelthen ikke gå glip af den næste scene eller begivenhed i bogen, jeg bliver nødt til at læse videre. Vil du gerne have din læser til at læse videre, kan du trigge respons i dine historier ved hjælp af en cliffhanger.

Den famøse kapitel-cliffhanger

Personligt vælger jeg oftest at afslutte kapitler med en cliffhanger, det være en scene, hvor hovedpersonen er i fare, eller der sker noget mystisk. Med andre ord, hvor kapitlet slutter med en dramatisk vending i historien. Altså en slutning, der igangsætter en mental reaktion hos læseren, hvor spørgsmålet dukker op: ”Hvad skete der lige dér? Hvad sker der nu?”

Variation er en nødvendighed, så du ikke ender hvert kapitel med, at hovedpersonen er lige ved at få en benzindunk i hovedet, og i næste kapitel er hovedpersonen ved at få en kokosnød i hovedet, så kan det ende med, at læseren keder sig og smider bogen fra sig.

Du kan vælge at veksle mellem spænding og følelsesmæssige reaktioner, fx hovedpersonen bliver omringet af en flok sultne ulve, der slikker sig om munden, og i et andet kapitel ender det med, at hovedpersonen har haft et ordentligt skænderi med sin kæreste, der muligvis har haft en affære.

Den indledende cliffhanger

Du kan også bruge en cliffhanger i begyndelsen af din bog, hvor du serverer en smagsprøve for din læser på noget fra bogens slutning. Det kan være noget fra handlingen, hvor hovedpersonen er i stor fare, eller beundrer et andet menneske og føler forelskelse, som bliver gengældt.

Du vil således vække og pirre læserens nysgerrighed, hvor læseren bliver nødt til at læse videre for at finde netop dén scene, hvor smagsprøven folder sig ud, og således læser sig frem til hvad der fører hovedpersonen frem til situationen, hvor der er fare på færde, eller hvordan og hvorledes hovedpersonen udvikler følelser for det andet menneske.

Den uendelige page-turner

Denne slags cliffhanger forekommer oftest i midten af kapitler, primært og strategisk placeret nederst på siden. Læseren bladrer videre, for at følge udviklingen i handlingen, fordi det netop ikke ender på samme side. Derfor bliver det til en page-turner, hvor læseren har svært ved at lægge bogen fra sig. På den vis bliver bogen en såkaldt page-turner, og grebet får en mærkbar effekt.

Men det er super-svært og tidskrævende at gå ind og opsætte bogens sider, således at page-turner-cliffhangeren bliver placeret nederst på siden. Måske kan du vælge at strø dem ud hist og pist. Jeg har ikke selv erfaret at bruge denne type cliffhanger, men i næste bind af Monsun af stjerner vil jeg da overveje at integrere pageturneren.

Som en sidebemærkning kan du også lave research i bøger, der minder om din (kommende) bog, for at undersøge hvordan og hvornår de givne forfattere anvender denne effekt. Du kan således tælle tegn på en side og så regne ud, hvor mange tegn du har at bruge på siderne i din bog.

Den irriterende serie-cliffhanger

Denne type cliffhanger kan virke ret irriterende på din læser, især hvis det er en serie-cliffhanger med en chokerende udmelding. Du kan vælge at skrue helt op for effekten, som har den samme støbning som kapitel-cliffhangeren, men er placeret forskelligt, nemlig lige i slutningen, gerne i sidste sætning. Din læseren bliver lettere irriteret og får blod på tanden for at vide mere om hvad der sker med hovedpersonen og den verden som han eller hun lever i.

Lad os sige, at din bog ender med at hovedpersonens fjende alligevel ikke er død, men vågner op i ambulancen på vej til hospitalet, hovedpersonens kæreste er læge og sidder i ambulancen og bliver kidnappet af fjenden. I samme sekund bliver hovedpersonen arresteret for en forbrydelse, som fjenden har ”arrangeret”, og du afslutter bogen lige dér, hvor hovedpersonen mærker håndjernets koldhed trænge sig ind i huden.

Det fede ved at bruge en serie-cliffhanger er at din læseren bliver simpelthen nødt til at gå ud og købe/låne din næste bog i serien, for at finde ud af om hovedpersonen klarer sig og redder sin kæreste og få fat i fjenden.

Uanset, hvilken type af cliffhangerne du vælger at bruge, så husk på, at det er et meget kraftfuldt virkemiddel, så vær generøs med cliffhangerne, men selektiv i selve måden, hvorpå du anvender grebet.

Har du gjort dig nogle erfaringer med cliffhangere? Og hvad er dine hemmeligheder med cliffhangere? Skriv endelig en kommentar herunder, gerne inklusive teksteksemplarer 🙂

 

 

 

Invitér andre ind i dit forfatterværksted

Screen-shot-2013-09-17-at-14.51.10

Deltag i en skrivegruppe

Du kan finde støtte og motivation i en skrivegruppe. At være forfatter og sidde alene med alle sine prøvelser i medgang og modgang kan være en ensom proces. Det er i hvert fald rart at kunne dele sine glæder og trængsler med andre ligesindede skrivende folk. De mange grupper på SOME giver en meget klar indikator for, hvor mange af os der søger andre forfatterspirer. En skrivegruppe i enten fysisk form eller via nettet er et netværk, du kan bruge til at dyrke dit skrivehåndværk og modtage feedback fra andre der kender til din situation. Størstedelen af medlemmer af skrivegrupper udfordrer både sig selv og andre gennem challenges. Her i november måned kører for eksempelvis #NaNoWriMo, (National Novel Writing) Month der går ud på at skrive 50.000 ord på en måned.

Send din tekst til en betalæser

En anden måde at dele sit skriveri med, hvilket i sig selv er en smadder god idé er gennem betalæsere. Oftest er betalæsere også forfattere som også bliver bedre ved at læse og kommentere på andres tekster, blot i en anden rolle som betalæser. På den måde kan du oven i købet bytte manuskript og på den vis bliver samarbejdet også inspirerende og givende. Hvis du kun sidder med din tekst og ikke lader andre gennemlæse teksten, kan du måske risikere, at der er kedelige afsnit og abstrakte plottråde, som du er så indforstået med at det kan være umuligt for andre læsere at dechifrere sammenhængene. At lade andre betalæsere eller skrivemakkere læse din tekst inden udgivelse er guld værd, fordi en betalæser får garanteret øje på en lille detalje som du selv har overset.

Meld dig til et skrivekursus

Hold øje med dit lokale bibliotek om det udbyder skrivekurser, hvor der er en lærer der administrerer holdet. Personen, der leder forløbet, skal helst have et godt indblik i kunsten at skrive tekster, så han eller hun aktivt kan deltage i snakken om for eksempel en hovedpersons udvikling og gøren. At læreren selv kan trække på sine egne erfaringer i sit forfatterskab, for at inspirere andre skrivende om hvordan man kan beskrive og fortælle om en hovedperson og gøre den mere menneskelig.