Paranormal romance: vampyr-kærester og eskapisme

Jeg har været gæsteblogger på dagensbog.dk og her er hvad mit indlæg handlede om:

Den litterære genre paranormal romance, som er en hybrid mellem fantasy, science fiction, gys og kærlighedsroman henvender sig ikke kun til unge piger, men faktisk også til kvinder i alle aldre. Jeg mener, at de fleste kvinder kan genkende at være ung og tumle med teenageproblematikker. Genrens temaer er også relativt nemme at identificere sig med: teenageangst, forældrekonflikter, sociale relationer, den første store kærlighed og en spirende seksualitet.

Genren paranormal romance var meget oppe i tiden i kølvandet på Stephenie Meyers Twilight  i 2005, hvoraf den danske version Tusmørke udkom i 2009. Jeg hoppede selv med på bølgen og læste den ene roman efter den anden i Twiligt-sagaen. Jeg skrev sågar speciale om Twilight, om hvorfor historien fascinerede kvinder i trediverne og blev interviewet af Radio 24/7 i anledningen af premieren på en af filmene.

Vampyr-kæreste

En af mine delkonklusioner i specialet var, at kvinderne brugte bøgerne til at flygte fra en stresset hverdag, fordi de fandt en masse positive ting i værkerne, som de selv savnede fra deres eget liv, eksempelvis var vampyren Edward Cullen en udmærket erstatning i et singleliv, og nogle af hans positive attributter kunne måske ligefrem blive projiceret hen på nogle af kvindernes kærester.

Selve omdrejningspunktet i paranormal romance er som regel en ganske almindelig pige (hvilket kvinderne kunne identificere sig med), der møder en dreng med overnaturlige evner. Det sker i den virkelighed, som vi kender, og oftest foregår handlingen på en amerikansk folkeskole, men det kan også finde sted i en fantasy-verden. Alle slags afskygninger af overnaturlige væsner kan fylde persongalleriet ud, det være vampyrer, spøgelser, engle, dæmoner, feer, varulve, formskiftere og selveste døden i Meg Cabots Abandon-triologien.

Eskapisme

Min egen bog Monsun af stjerner blev også inspireret af Twilight-forfatterindens historie om, hvordan hun fik ideen til Twilight. Nemlig at hun en nat vågnede op og drømte om en ganske almindelig pige, der var forelsket i en vampyr, som ikke måtte gengælde de samme følelser. Jeg tænkte, nej, hvor fedt, det vil jeg da også prøve. Så da jeg gik på barsel med min yngste søn begyndte jeg at skrive og flette plots sammen. Det blev en metode til at klare hverdagen på, når der var lidt for mange sure pligter, så trykkede jeg på en fantasiknap og bryggede historien, imens jeg puttede børn eller skiftede bleer.  Det blev startskuddet til min skrivevej, hvor jeg dog ikke blev inspireret af en drøm, men snarere en oplevelse jeg havde som dykker i Venezuela, hvor jeg fandt en perle (en rekvisit i Monsun af stjerner). I mine unge dage rejste jeg en del rundt i Australien, hvilket har givet inspiration til miljøet, hvor handlingen finder sted.

Som nævnt var Twilight banebrydende inden for paranormal romance, og siden hen er mange bøger blevet til og har sprængt rammerne for, hvordan genren bliver defineret. Monsun af stjerner er også en afart af paranormal romance, eftersom den indeholder historiske flashbacks og har karakterer, der besidder overnaturlige evner.  Det er i hvert fald en genre, hvor det er muligt at sprænge rammerne.

Blandede bolcher

Egentligt består paranormal romance også af nogle sub-genrer, som jeg kort vil opremse her:

Formskifter-romance: Karakterne er ofte væsner, der kan skifte form til mennesker og tilbage til det overnaturlige væsen. True Blood-serien af Charlaine Harris er et godt eksempel herpå, der er alt fra formskiftere fra hunde, dådyr til varulve.

Magisk romance: Handlingen foregår i virkeligheden, dog vil karakterne typisk besidde overnaturlige evner og have mulighed for at rejse til andre dimensioner, tider og riger. Eksempelvis kan det være karakterer med clairvoyante evner, der kan kommunikere med spøgelser, her er for eksempel tale om Alyson Noëls De Udødelige-serien.

Urban fantasy: De overnaturlige væsner bor ofte i storbyer og omgås blandt almindelige mennesker uden at fremvise sin overnaturlighed. Cassandra Clares serie Dødens instrumenter er et godt eksempel herpå.

Romantisk fantasy: Her er der tale om traditionel fantasy, hvor kulissen er et historisk miljø, som man godt kender til. Det overordnede tema er forelskelse og kærlighed. Cassandra Clares Djævelske Mekanismer-serien er en fantasy, der for det meste har afsæt i London.

Uanset hvilken type af paranormal romance der appellerer til én, så er der tale om at blive lullet ind i et miljø, hvor de mest magiske ting og hændelser kan ske. På samme tid får læseren også en på opleveren, når hun rejser gennem dimensioner og tider i godt selskab med en almindelig pige, hendes kæreste og venner med overnaturlige evner. En paranormal læseoplevelse vil jeg til enhver tid kalde underholdning, hvor der er noget til både hjertet og fantasien.

Katrine Williams debutterer med Monsun af stjerner i februar 2018.

Monsun af stjerners bagsidetekst:

Året er 1986. Den 16 årige Stella er lige flyttet til Australien efter en tragisk ulykke, hvor hun mister sin bedste veninde. På hendes college får hun nye veninder Alyssa og Nena og møder den charmerende Castor og den mystiske Jared. Hun modtager en gave fra en mystisk dreng – en perle – der forbinder hende til en fortid fyldt med bedrageri og mord. Grænsen mellem virkelighed og hallucinationer hviskes ud. Situationen spidser til, og hun er nødt til at træffe et skæbnesvangert valg mellem det gode og det onde. Det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver indhentet af fortiden. Monsun af stjerner er 1. bind i serien Sjælealkymi, hvor kærlighed, venskab og skæbnesvangre valg strækker sig hen over tid.

Guide til at skabe bedre dialog

Her er en miniguide som du kan bruge til at skrive en bedre dialog

Tænk over hvordan din karakter taler og bruger sit kropssprog. Sproget skal også afspejle personens baggrund, uddannelse, kultur, gestik mv. Dine karakterer må ikke tale på den samme måde, skab variation gennem dialogen.

Skær alt unødvendigt ud af dialogen, såsom ”øh”, ”åh”, ”hmmm”. Dialogen skal helst flyde, og læseren skal helst ikke bremse op og føle, at dialogen bliver irriterende med for mange fyldord, som vi kender fra hverdagskommunikation (ansigt-til-ansigt eller over telefon).

Det samme gør sig gældende med at personerne svarer med ”ja”, ”nej”, ”måske”, ”ved ikke”, ”okay”, ”helt fint” – brug disse udsagn med omhu og sørg for at variere dit sprog i dialogen.

Drys beskrivelser om stedet, hvor dialogen folder sig ud, fx karakteren går hen til et træ og læner sig op ad det. Men hold tilbage med de overflødige beskrivelser – hold det helst kort og enkelt.

Det skaber også spænding og overraskelse, at dialogen bliver afkortet, det gør vi jo også i virkeligheden. Plus så kan du også vælge at en karakterne overser at svare på et spørgsmål eller skifter emne, dette kender vi også til fra virkeligheden.

Du kan også lade dem tænke og gruble lidt ind imellem dialogen. Og undlad at skrive ”sagde hun”, ”sagde han”, ”sagde [indsæt din hovedpersons navn]”. Måske kan din læser allerede gætte sig frem til hvem der egentligt har ordet. Så overvej om de mange inquitter (”sagde hun”) kan undlades.

Prøv at sætte dig selv i hovedpersonens sko, har hun eller han en skjult dagsorden, som de prøver at få trumfet igennem så at sige mellem linjerne. Bærer dialogen handlingen frem? Hvordan vil hovedpersonen bedst få sit budskab frem, jævnfør hans/hendes personlighed og væremåde?

Informationdumping i dialogen er en no-go. Hold din viden og bedrevidenhed væk fra dialogen.

Læs dialogen højt for dig selv. Virker den realistisk? Kan du stramme den op nogle steder og skær ind til benet? Omvendt, spørg dig selv om den er for indforstående?

Og endeligt:

”Kill your darlings!”

– Alfred Hitchcock

 

 

Brug cliffhangers i din tekst

D

Cliffhanger

Kender du dét, hvor du bliver sent oppe på en hverdagsaften, hvor du bare lige skal læse et par sider til, og så når ind i bogens næste kapitel, og inden du ser på uret, er tiden fløjet af sted, og du har læst adskillige kapitler.

Nogle bøger har en indre drivkræft – typisk skyldes dette, at forfatteren anvender det litterære (og filmske) greb ”cliffhanger”. Læseren tænker, jeg må simpelthen ikke gå glip af den næste scene eller begivenhed i bogen, jeg bliver nødt til at læse videre. Vil du gerne have din læser til at læse videre, kan du trigge respons i dine historier ved hjælp af en cliffhanger.

Den famøse kapitel-cliffhanger

Personligt vælger jeg oftest at afslutte kapitler med en cliffhanger, det være en scene, hvor hovedpersonen er i fare, eller der sker noget mystisk. Med andre ord, hvor kapitlet slutter med en dramatisk vending i historien. Altså en slutning, der igangsætter en mental reaktion hos læseren, hvor spørgsmålet dukker op: ”Hvad skete der lige dér? Hvad sker der nu?”

Variation er en nødvendighed, så du ikke ender hvert kapitel med, at hovedpersonen er lige ved at få en benzindunk i hovedet, og i næste kapitel er hovedpersonen ved at få en kokosnød i hovedet, så kan det ende med, at læseren keder sig og smider bogen fra sig.

Du kan vælge at veksle mellem spænding og følelsesmæssige reaktioner, fx hovedpersonen bliver omringet af en flok sultne ulve, der slikker sig om munden, og i et andet kapitel ender det med, at hovedpersonen har haft et ordentligt skænderi med sin kæreste, der muligvis har haft en affære.

Den indledende cliffhanger

Du kan også bruge en cliffhanger i begyndelsen af din bog, hvor du serverer en smagsprøve for din læser på noget fra bogens slutning. Det kan være noget fra handlingen, hvor hovedpersonen er i stor fare, eller beundrer et andet menneske og føler forelskelse, som bliver gengældt.

Du vil således vække og pirre læserens nysgerrighed, hvor læseren bliver nødt til at læse videre for at finde netop dén scene, hvor smagsprøven folder sig ud, og således læser sig frem til hvad der fører hovedpersonen frem til situationen, hvor der er fare på færde, eller hvordan og hvorledes hovedpersonen udvikler følelser for det andet menneske.

Den uendelige page-turner

Denne slags cliffhanger forekommer oftest i midten af kapitler, primært og strategisk placeret nederst på siden. Læseren bladrer videre, for at følge udviklingen i handlingen, fordi det netop ikke ender på samme side. Derfor bliver det til en page-turner, hvor læseren har svært ved at lægge bogen fra sig. På den vis bliver bogen en såkaldt page-turner, og grebet får en mærkbar effekt.

Men det er super-svært og tidskrævende at gå ind og opsætte bogens sider, således at page-turner-cliffhangeren bliver placeret nederst på siden. Måske kan du vælge at strø dem ud hist og pist. Jeg har ikke selv erfaret at bruge denne type cliffhanger, men i næste bind af Monsun af stjerner vil jeg da overveje at integrere pageturneren.

Som en sidebemærkning kan du også lave research i bøger, der minder om din (kommende) bog, for at undersøge hvordan og hvornår de givne forfattere anvender denne effekt. Du kan således tælle tegn på en side og så regne ud, hvor mange tegn du har at bruge på siderne i din bog.

Den irriterende serie-cliffhanger

Denne type cliffhanger kan virke ret irriterende på din læser, især hvis det er en serie-cliffhanger med en chokerende udmelding. Du kan vælge at skrue helt op for effekten, som har den samme støbning som kapitel-cliffhangeren, men er placeret forskelligt, nemlig lige i slutningen, gerne i sidste sætning. Din læseren bliver lettere irriteret og får blod på tanden for at vide mere om hvad der sker med hovedpersonen og den verden som han eller hun lever i.

Lad os sige, at din bog ender med at hovedpersonens fjende alligevel ikke er død, men vågner op i ambulancen på vej til hospitalet, hovedpersonens kæreste er læge og sidder i ambulancen og bliver kidnappet af fjenden. I samme sekund bliver hovedpersonen arresteret for en forbrydelse, som fjenden har ”arrangeret”, og du afslutter bogen lige dér, hvor hovedpersonen mærker håndjernets koldhed trænge sig ind i huden.

Det fede ved at bruge en serie-cliffhanger er at din læseren bliver simpelthen nødt til at gå ud og købe/låne din næste bog i serien, for at finde ud af om hovedpersonen klarer sig og redder sin kæreste og få fat i fjenden.

Uanset, hvilken type af cliffhangerne du vælger at bruge, så husk på, at det er et meget kraftfuldt virkemiddel, så vær generøs med cliffhangerne, men selektiv i selve måden, hvorpå du anvender grebet.

Har du gjort dig nogle erfaringer med cliffhangere? Og hvad er dine hemmeligheder med cliffhangere? Skriv endelig en kommentar herunder, gerne inklusive teksteksemplarer 🙂

 

 

 

Invitér andre ind i dit forfatterværksted

Screen-shot-2013-09-17-at-14.51.10

Deltag i en skrivegruppe

Du kan finde støtte og motivation i en skrivegruppe. At være forfatter og sidde alene med alle sine prøvelser i medgang og modgang kan være en ensom proces. Det er i hvert fald rart at kunne dele sine glæder og trængsler med andre ligesindede skrivende folk. De mange grupper på SOME giver en meget klar indikator for, hvor mange af os der søger andre forfatterspirer. En skrivegruppe i enten fysisk form eller via nettet er et netværk, du kan bruge til at dyrke dit skrivehåndværk og modtage feedback fra andre der kender til din situation. Størstedelen af medlemmer af skrivegrupper udfordrer både sig selv og andre gennem challenges. Her i november måned kører for eksempelvis #NaNoWriMo, (National Novel Writing) Month der går ud på at skrive 50.000 ord på en måned.

Send din tekst til en betalæser

En anden måde at dele sit skriveri med, hvilket i sig selv er en smadder god idé er gennem betalæsere. Oftest er betalæsere også forfattere som også bliver bedre ved at læse og kommentere på andres tekster, blot i en anden rolle som betalæser. På den måde kan du oven i købet bytte manuskript og på den vis bliver samarbejdet også inspirerende og givende. Hvis du kun sidder med din tekst og ikke lader andre gennemlæse teksten, kan du måske risikere, at der er kedelige afsnit og abstrakte plottråde, som du er så indforstået med at det kan være umuligt for andre læsere at dechifrere sammenhængene. At lade andre betalæsere eller skrivemakkere læse din tekst inden udgivelse er guld værd, fordi en betalæser får garanteret øje på en lille detalje som du selv har overset.

Meld dig til et skrivekursus

Hold øje med dit lokale bibliotek om det udbyder skrivekurser, hvor der er en lærer der administrerer holdet. Personen, der leder forløbet, skal helst have et godt indblik i kunsten at skrive tekster, så han eller hun aktivt kan deltage i snakken om for eksempel en hovedpersons udvikling og gøren. At læreren selv kan trække på sine egne erfaringer i sit forfatterskab, for at inspirere andre skrivende om hvordan man kan beskrive og fortælle om en hovedperson og gøre den mere menneskelig.

 

Appetitvækker

Handlingen som beskrevet på bogens bagside …?
“Året er 1986. Den unge Stella er lige flyttet til en lille flække i Australien
efter en tragisk nærdruknedød, hvor hun mister sin bedste veninde.
Allerede fra første dag udspiller et mysterium sig og spinder hende ind
i det ene sammentræf efter det andet. På hendes college får hun en
masse nye venner og bejlere, Alyssa og Nena, den charmerende Castor
og den mystiske Jared. Hun modtager en gave fra en mystisk dreng
– en perle – som forbinder hende til en fortid fyldt med bedrageri
og mord. Langsomt finder hun ud af, at der er fortidige forbindelser
mellem drengene og hende, der strækker sig tilbage til alkymistiske
ordener i 1600-tallet. Det viser sig, at hun er nødt til at træffe et skæbnesvangert
valg mellem det gode og det onde. Historien indeholder
mange tråde, som bliver spundet ud gennem handlingen, hvor Stella
langsomt opdager en hemmelighed som handler om liv og død.”

Bogen handler om…

Monsun af stjerner handler om 16 årige Stella der mister sin bedste veninde i en drukneulykke. Hun bliver på mystisk vis reddet af en dreng der giver hende en perle. Perlen får hende til at hallucinere om at leve i en anden tid, et andet sted, som en anden pige. For at komme videre beslutter Stellas mor at sende Stella ned til sin moster i Australien. Her begynder hun på en frisk, men det går langsomt op for hende at hendes skolekammerater ikke er hvem de giver sig ud for at være. Udkommer i februar 2018 🙂

 

pearl